Spildte tårer

Her sidder enden på en go dag.

Jeg kunne næsten ikke genkende ham og han kunne næsten ikke genkende mig… Han hedder Milo Salomonsen, og var min bedste og mest trofaste ven for 4 år siden. Jeg blev allergisk af ham og derfor fik han et nyt hjem. 3 faktisk… Nu bor han på Amager sammen med Grete som er en meget praktisk dame. -Og desværre ikke særlig sensitiv. Hun trak bare afsted med ham uden at lade mig klappe ham farvel.

Der bor en lille egoist i mig, som tilbød Milo’s nye mor 3000kr. for at få ham tilbage. Jeg kendte jo godt svaret, men blev alligevel lidt ked af det da hun grinte og sagde “nej – var du ikke også allergisk?”.

jeg tudede hele vejen hjem, og fik da også et par medlidende blikke fra forbipasserende gamle damer. hulk siger jeg!

Jeg vidste godt at denne dag ville komme, for min mor havde allerede rendt ind i Milo her på Amager – lorte ø! (den er så lille at jeg ikke kan undgå at rende ind i ham igen. -og det har jeg egentlig ikke lyst til…)

One thought on “Spildte tårer

  1. Faster siger:

    Nååååååååååååååååååårrrrrrhhhhhhhhhhhhhhhhhhhh!!!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: