Kager et metafor.

Jeg kan huske engang jeg skulle på lejrskole, i de yngste klasser i folkeskolen.

Det var sådan en rigtig våd én af slagsen med dårligt vejr, regnorme og fugtige kondisko.

Min mor og jeg havde bagt havregryns-flager (rigtig sprøde – næsten karamel) som lå i en fin blikdåse. -Og jeg glædede mig sådan til at dele med de andre fra min klasse.

-Jeg kan huske at jeg forsøgte at forklare min klasselæreinde at jeg gerne ville holde og passe på kagedåsen indtil vi kom frem. Fordi at indholdet var så skrøbeligt og fint. – Hun svarede; at det nok var bedst at hun tog sig af dåsen, så kagerne ikke blev spist inden vi nåede frem. – Så hun fik dåsen.

Senere på dagen, ude i lejrskolens køkken, så jeg dåsen. Smidt i en stor papkasse sammen med en masse sølvpapirspakker (som sikkert indeholdt mindre skøbeligt bagværk) og jeg gruede for mine fine kagers skæbne.

…Jeg har det lidt på samme måde med en lille fest, som kæresten og jeg går og planlægger for Lili…

-Hun skal ikke døbes, fordi vi vil lade hende vælge sin egen religion, og ingen af os er særlig troende. Men hun skal jo fejres når hun får sit navn og det er oplagt at hun samtidig bliver introduceret for alle i familien.-

Nu er det desværre sådan at min side af familien er lige så skrøbelige som mine kager, og jeg har overladt dåsen til en uvis skæbne, ved ikke at træde i karaktér og sige min mening.

-I må meget undskylde den lidt dybere mening hér, men mit dilemma er jo, at jeg ikke vil pege fingre, udlevere nogen eller dele ud af private og sensitive emner på min blog. -Men der er desværre grund til bekymring…

For at vende tilbage til lejrskolen og mine kager; så blev det sent – vi fik serveret en masse kage og saftevand. Men mine blev ikke sat på bordet. Jeg spurgte hvor de blev af, og min læreinde sagde; at vi da snart havde fået kage nok og vi kunne jo gemme dem til dagen efter.

Om natten vågnede  vi allesammen fordi det tordnede så forfærdeligt, og samledes i spisesalen. – Jeg håbede stadig på at se mine kager, og gik derfor ud i køkkenet for at hente dåsen. – dåsen fandt jeg – løftede den – og anede at noget var galt…

…Jeg håber bare mine “kager” er hele, for så kan jeg dele dem med Lili – men jeg kan samtidig med gru tænke, at det er de ikke – og at der var en grund til at de ikke blev sat på bordet.

 

Måske jeg skal ringe rundt og spørge folk; “er du en HEL kage?” og hvis ikke de ér  -så lade være med at fortælle dem at der er fest?!

9 thoughts on “Kager et metafor.

  1. AMJ siger:

    En anelse kryptisk. En af os er på slankekur, men spiser gerne kage. Jeg spiser altid kage. Og jeg spiser altid hvad, der bliver serveret. Vi kommer til festen, ligegyldig hvad den hedder, og vi skal nok spise masser af kager.
    Og hold da kæft en ond lærerinde. Jeg forstår godt, at det var en traumatisk oplevelse for et barn. Særligt, når det var kager bagt og pakket med kærlighed. Den slags skoleoplevelser, ar vi nok mange, der desværre har haft. Håber de tider er forbi.

  2. Faster Pia siger:

    Jeg forstod godt metaforen og synes du må tage negativ-brillerne af og kigge rundt i din omkreds. Du er omgivet af mennesker der elsker dig, og vi viser det hele tiden!

    Tænk over hvad der er vigtigst for dig; at holde en fest hvor du inviterer rak og pak som du allerede i forvejen ved enten ikke kommer eller ikke kan holde hinanden ud – og som du desuden åbentbart allerede går og er urolig over at invitere? Eller at invitere dem der til hverdag viser dig og dine kærlighed, selvom vi må være et fåtal?

    Selv er jeg en hel kage med nogle ridser i kanten – men du ved jeg elsker dig🙂

    • Ann-Louise siger:

      Det er også rigtig! -Jeg smider de der negative briller nu! – Jeg har heller ikke lyst til at gå rundt og bekymre mig om noget, som er så langt ude i fremtiden. Og det er også rigtigt nok, det der med at man jo bare kan nyde kagerne fra hverdagen som har de goe´knasende kanter🙂

    • Else siger:

      “Søde Faster Pia” – Rak og pak – det kan du da selv være. Et par af kagerne er smuttet ud af kagedåsen for ikke at gå helt itu……

      • Ann-Louise siger:

        Hej Else.
        Jeg tror ikke rigtig du har fanget konteksten her… – mine bekymringer om knuste kager handler om hvorvidt et familie drama vil gå ud over mit lille ufødte barn. Det kan du sikkert godt forstå jeg bekymrer mig om. -Det handler ikke så meget om hvem der er knuste eller ej, men mere om man er villig til at se bort fra det, og samles om en glad begivenhed.
        Jeg synes egentlig at tonen i denne debat indtil videre har været ret stueren, men din kommentar synes jeg bærer lidt præg af at pege fingre…

  3. Else siger:

    Fingerpeget startede vist med faster Pia??!!

  4. Else siger:

    Jeg synes din kage metafor er rigtig fin.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: